Har du på grund af synet problemer med at klare aktiviteterne derhjemme?
Hvem kan få hjælp?
Du skal have konstateret en varig øjenlidelse, hvor synet ligger under svagsynsgrænsen* på 0,3 (med optimal brille). Hvis du har indsnævret synsfelt er du også at betragte som svagsynet.
Du kan henvende dig hvis du er borger i en af følgende kommuner:
- Aarhus kommune
- Skanderborg Kommune
- Odder Kommune
- Samsø Kommune
- Horsens Kommune
- Hedensted Kommune
*Du kan læse mere om svagsynsgrænsen og synsevne på Optikerforeningens hjemmeside.
Kontakt Arbejdsmarkedsteamet på Center for Syn og Hjælpemidler
Kontakt på telefon
Arbejdsmarkedsteamets koordinator Line Hindhede kan kontaktes direkte på telefonnummer: 41 85 64 36
Hvis dit opkald ikke besvares, kan du indtale en besked, så ringer vi tilbage.
Du kan også ringe til omstillingen på Center for Syn og Hjælpemidler på telefonnummer: 70 25 04 22
Telefontid:
Mandag til torsdag kl. 10.00-13.00
Fredag kl. 09.00-12.00
Send os en e-mail
Du kan sende en mail til Arbejdsmarkedsteamet på: csh@mso.aarhus.dk
Husk at skrive ”Til Arbejdsmarkedsteamet” i emnefeltet.
Indeholder din mail personfølsomme oplysninger - for eksempel CPR-nummer, skal den sendes via sikker mail i Borger.dk:
Send sikker mail via Borger.dk
Husk at du skal bruge Nem-ID for at logge ind på Borger.dk.
For borgere fra vores samarbejdskommuner.
Er du borger i en af vores samarbejdskommuner: Skanderborg, Odder, Samsø, Horsens eller Hedensted, er du stadig velkommen til at kontakte os direkte via telefon eller mail. Men du kan også henvende dig i din egen kommune, som herefter vil sende din anmodning om hjælp videre til Arbejdsmarkedsteamet.
Hvordan kan jeg søge om hjælpemidler?
Behovet for et hjælpemiddel vil ofte vise sig mens du er til en afprøvning hos os. Ser vi at du har behov for et hjælpemiddel, vil vi oprette en ansøgning i samarbejde med dig.
- Er du borger i Aarhus kommune, vil Arbejdsmarkedsteamet behandle din ansøgning.
- Er du borger i en af vores samarbejdskommuner, sørger vi for at sende ansøgningen til den relevante sagsbehandler i din kommune.
- Herefter er det sagsbehandler i din kommune der tager stilling til din ansøgning og giver dig svar på ansøgningen.
Send ansøgning direkte til Arbejdsmarkedsteamet
Er du borger i Aarhus kommune har du mulighed for at søge om hjælpemidler via Borger.dk.
Ved at følge linket åbner du en ny side på borger.dk, hvor du kan udfylde et ansøgningsskema. Du vil blive kontaktet af Arbejdsmarkedsteamet, når vi har modtaget din ansøgning.
Husk du skal bruge Nem-ID for at logge ind på borger.dk.
Hvad tilbyder vi?
- Afklaring af problemer som følge af det nedsatte syn
- Måling af synet hos svagsynsoptiker på CSH
- Afprøvning og bevilling af relevante hjælpemidler – for eksempel lupper til læsning
- Afprøvning af specielle IT-løsninger, der for eksempel kan gøre det lettere at bruge computer, tablet eller mobiltelefon
- Uddybende forklaring om øjensygdommen og dens følger
- Tips og tricks til daglige gøremål med nedsat syn
- Rådgivning omkring strategier og teknikker, du kan benytte dig af, når synet svigter
- Rådgivning omkring belysning
- Undervisning for blinde/stærkt svagsynede i at færdes med hvid stok
- Rådgivning af familie og netværk om følgerne af dit nedsatte syn
- Holdundervisning i dagligdagens gøremål, herunder for eksempel spisning, madlavning, og det at leve med et synshandicap
- I samarbejdskommuner sørger vi for ansøgning til din kommune, som efterfølgende tager stilling til ansøgningen og giver dig svar på ansøgningen